Kinesisk bordtennisfilosofi: Formål og læringsteori

  • admin 

Hensigten er at lave en side med relativt detaljerede forklaringer af diverse aspekter ved bordtennis. Jeg vil arbejde på at finde den bedst tilgængelige viden om bordtennis til såvel ny-begyndere som erfarne spillere, trænere og forældre. Siden vil blive fyldt med links til YouTube videoer, som jeg vil indlede med korte forklaringer på dansk.

Jeg er selv blevet overrasket over alle de ting, som jeg troede, at jeg vidste om bordtennis, men hvor jeg har lært nyt og mere præcist. Jeg vil bruge mine og andres fejl og viden til at udstille og forklare, hvad der er fornuftigt henholdsvis mindre smart at tænke og gøre. Jeg håber, at folk med viden vil hjælpe med at rette mine fejl på siden, så forklaringerne bliver så korrekte som muligt.

Jeg kalder siden ‘Kinesisk bordtennisfilosofi’ for at få et markant navn. Men også fordi jeg i høj grad vil formidle kinesernes detaljerede viden om bordtennis; og fordi jeg er blevet opmærksom på, at kineserne har den engagerede pædagogiske tilgang til at lære bordtennis, som jeg mener har universel gyldighed. Det er samtidig værd at bemærke, at kineserne er ganske generøse i forhold til at dele ud af deres viden om bordtennis. Men som det vil fremgå, så vil jeg benytte mig af al mulig fin viden, som spillere og trænere fra hele verden generøst stiller til rådighed.

Min kritik af 68’ernes anti-autoritære pædagogik

Jeg håber også, at siden her også kan inspirere folk til at tænke mere kritisk omkring betydningen af viden og engagement for læring og uddannelse i relation til andre ting end bordtennis. Det er vigtigt at understrege, at min kritik er samfundsmæssig og principielt ikke handler om den måde, bordtennis trænes på. Jeg er derimod, som det vil fremgå, dybt kritisk overfor nogle magtfulde ideer omkring læring og pædagogik, der har fået stor indflydelse overalt i vores samfund de seneste fire årtier.

Mange af mine pointer omkring nødvendigheden af præcis forklaring, engageret pædagogik og om, hvad der skal til for at lære bordtennis kan forhåbentlig også hjælpe til at udstille nogle af de seneste 4 årtiers magtfulde – men falske – teorier om uddannelse, læring, motivation og dannelse mv.

De fleste vil nok være bekendt med ideen om, at elever og studerende skal ‘tage ansvar for egen læring’. Andre har oplevet, at man som universitetsstuderende er blevet påduttet ideen om, at man som studerende har ‘stor frihed’ i sit studie, som i virkeligheden blot legitimerer en uansvarlig og uengageret pædagogik. Universiteterne har desværre aldrig taget et opgør med disse ideer, men bliver ved med at fastholde og forsvare dem selvom de er dybt falske og destruktive.

Som den franske filosof Pascal i sin tid forklarede det, så kan en mand der halter ikke undgå at udstille, at han halter. Mens en mand med haltende argumenter kan være vanskeligere at gennemskue.

Men mennesker lærer ikke ved at få ‘frihed’ eller ved at (skulle!) ‘tage ansvar for egen læring’. Det er en falsk og uansvarlig teori. Mennesker lærer gennem dygtige lærere, der engagerer sig og tager ansvar for deres læring. Dette turde være ret oplagt i relation til en så vanskelig disciplin som bordtennis. I hvert fald hvis man forestiller sig, at bordtennistrænere udøvede den pædagogik, som selv universiteterne fremfører. Nemlig at mennesker lærer bedst ved at få ‘frihed’ til selv at finde ud, hvordan man gør. Et andet eksempel på denne ‘laissez-faire’ pædagogik er, hvis vi som trænere ikke får formidlet den viden til forældre, at man ikke kan lære deres barn at spille bordtennis, medmindre barnet stiller med et ‘rigtigt’ bordtennisbat. Hvor forældre, der ikke får denne information, kan de lade deres barn gå til bordtennis i lang tid uden at ane, at barnet reelt ikke har mulighed for at blive dygtig. Simpelthen fordi det ikke kan lade sig gøre at lære nogen at spille bordtennis uden et bat, der kan ‘skrue’ mv.

Den nyliberale tænketank CEPOS promoverer idéen om ‘frihed’ overalt. Men den ‘frie’ pædagogiske tilgang blev faktisk fundamentalt indført efter ungdomsoprøret, da danske universitetsansatte som Knud Illieris mfl. tilbage i 1970’erne argumenterede for en ‘anti-autoritær’ pædagogik. Professor Illeris har i efterhånden flere årtier været en af de mest anerkendte og citerede danske pædagogiske autoriteter (sic!), og han bliver ved med at argumentere imod, at ‘pædagogisk autoritet’ er en god ting. Det er komplet falsk og dybt uansvarligt. Ideen undergraver helt fundamentalt en korrekt forståelse for, at autoriteter er afgørende for, at der sker en systematisk overføring af viden mellem generationer. Hvilket er afgørende for, at en civilisation fungerer effektivt, ifølge den tyske sociolog Norbert Elias.

Vi bliver frie ved at blive dygtige – ikke omvendt

Man behøver ikke være sociolog for at forstå, hvor problematisk det er, at en sådan pædagogisk teori har stor magt i vores samfund. For uanset om folk er klar over, hvor ideen kommer fra, så legitimerer den anti-autoritære pædagogik, at lærere, forældre og trænere ikke engagerer sig og tager ansvar for, hvad vores børn og unge skal lære og gøre. Helt ned til vandrehistorien om den lille pige i en kø i supermarkedet, der ifølge moderen opdrages ‘frit’ og derfor må opføre sig, som hun har lyst til overfor de andre kunder i butikken.

Jeg har undervist børn, unge og voksne i folkeskole, på professionshøjskole og på universitetet, og alle ønsker lærere, der forklarer dem tingene så engageret og præcist som muligt. Det samme gælder naturligvis bordtennisspillere: De ønsker engagerede trænere, der lærer dem tingene så præcist som muligt. Sandheden er, at vi kun kan blive frie til at udfolde os ved at få tilgang til viden. Ikke ved at lærere, trænere og andre vidende mennesker holder deres viden for sig selv. Det gælder på universiteterne, i folkeskolen og i idrætsklubberne osv.

Mennesker bliver ikke dygtige ved at blive ‘frie’: Den tilgang overlader blot mennesker til deres egen ‘trial-and-error’. Mennesker bliver frie ved at blive dygtige: Når kompetente folk tager ansvar for at lære os at mestre ting. Hvad enten der er tale om at lære at begå sig i trafikken, at lære at begå sig i den sociale verden eller at lære at begå sig bedst muligt i en bordtenniskamp.

Hvor problematisk denne (tilsyneladende) ‘frihedspædagogik’ er, bliver endda mere tydeligt, når vi tænker på, at træning til stor mestring af en sport netop sker gennem en krævende træning, via krævende trænere. Her banker Kung Fu Mester Shifu ind i professor Illeris’ anti-autoritære pædagogik med fuld knald. Derfor bruger jeg Kung Fu Panda-filmens læringsteori i min introduktion til børn. Prøv at spørge jeres barn, hvor dygtig Kung Fu Panda ville være blevet, hvis ikke Mester Shifu havde været så hård ved ham? Er der nogen, der er i tvivl om, at Shifu’s tilgang er drevet af kærlighed?

Vi bliver frie, når vi bliver dygtige; når vi lærer, hvordan vi gør ting, så vi ikke behøver at opfinde alting fra bunden og hele tiden spekulere på, om vi nu gør det rigtige. Fx bliver vi frie til at lære at spille bordtennis, mest effektivt, når vi lærer, hvordan vi bedst holder på battet, server, modtager server og bruger kroppen osv. Først da kan vi koncentrere vores energi om at forstå de rigtige ting, kun da kan vi holde op med at spekulere og udelukkende koncentrere os om at dygtiggøre os og øve tingene til perfektion. Først når vi har lært tingene helt grundlæggende, bliver vi kompetente til at udvikle tingene på en reelt fri, kreativ og kompetent vis.

Dette gælder for boglig undervisning i dansk og matematik, såvel som for undervisning i sociologi, og fysik. Men det gælder ikke mindre i sport som fx fodbold, hvis man skal kunne lave Michael Laudrup-split-sekund-geniale afleveringer og driblinger. I sport har vi en ekstra dimension af høj hastighed. Tingene foregår så hurtigt, at kroppen skal vide, hvilke muligheder den har, nærmest inden man bliver bevidst om, hvad der sker. Det betyder, at mestring kræver korrekte kropslige øvelser, så kroppen kan reagere nærmest instinktivt korrekt og intelligent i spil og kamp.

I bordtennis er tempoet så højt, at det nærmest er en nødvendighed med en zen-buddistisk tilgang med fuld koncentration for at kunne være på højde med spillet. En bordtennisspiller skal konstant træffe afgørende beslutninger i en brøkdel af et sekund – i relation til at møde en lille bold, der kan komme med over 100 km/t og dreje omkring sig selv 115 gange i sekundet. Og det samtidig med, at man som spiller skal identificere om bolden kommer med under-, over- og/eller sideskru.

Spillets hastighed og mentale krav kan være med til at forklare, hvorfor bordtennis bliver ved med at fascinere os spillere. Men det er også med til at forklare, hvorfor bordtennis kan fungere som en effektiv mental terapiform – og hvorfor bordtennis er særlig interessant for skolebørn i relation til at styrke kropslig koordination og koncentrationsevne.

Det er på også baggrund af sådanne tanker, at jeg håber, at min side kan gavne trænere til at få mere præcis viden, så de kan være mere engagerede og præcise lærere udi kunsten at spille bordtennis. Jeg er ikke nogen større ekspert i bordtennis, men jeg vil arbejde på at få den største ekspertise repræsenteret og forklaret på min side her.

Den franske Business School HEC har et meget fint motto, som vi også kan bruge omkring det at være træner. Nemlig, at ‘jo mere viden, du har, jo mere modig kan du være’. Vi har brug for viden, så vi kan være modige til at tage ansvar for, hvad og hvordan vores bordtennisspillere mere præcist lærer at spille bedst muligt.

Opdateret, 29. marts 2019, LJ (NB. jeg vil vende tilbage og opdatere denne post)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *